Vester Skerninge Kro Gennem århundrede har pladsen ved kirken været et naturligt samlingspunkt for byens Indbyggere. Indenfor de senere århundrede har kroen bidraget til livet på pladsen, ikke kun for de lokale, men også for rejsende der har fået kost og logi her. På dette sted lå i 1688 en bygning, et boelsted, d.v.s. en lille landbrugsejendom, som var ejet af borgmesteren i Fåborg. Den bygning købes i 1766 af sognepræsten i Vester Skerninge. På det tidspunkt bor en kombineret boelmand og landhåndværker i huset. I de gamle tingbøger kan man læse, at den første kroejer, Anders Kromand, opførte Vester Skerninge Kro i 1772. Det vides ikke præcist hvornår kroen får kongeligt privilegium, men det sker nok mellem 1790 og 1800. Fra slutningen af 1700-tallet er bygningen styk for styk blevet større, og igen mindre. I 1806 har bygningens sin nuværende længe langs med Krovej. Og i 1829 er der en parallel længde mod syd, bag den nu eksisterende, som rives ned i 1911. I midten af 1800-tallet fik kroen en ny aktivitet, som brevsamlingssted og senere postekspedition. En underholdningsaktivitet kommer til i starten af 1900-tallet, hvor der opføres en keglebane i bindingsværk: keglebanen har sikkert ligget i haven bag kroen. Keglebanen nedrives igen i 1935, hvor også andre bygninger på kroens grund forsvinder. Køkkenbygningen opføres i 1970erne. Kroen er gennemgribende istandsat flere gange gennem de sidste 200 år, senest i 2005. Vester Skerninge Kro var blandt de første bygninger i Danmark der blev fredet, da fredningsloven i 1918 blev vedtaget. Se også www.vesterskerningekro.dk
|
|
